Eksport til Grækenland

Hvad gør en græsk bygherre, som søger kvalitetsprodukter - han handler selvfølgelig i Danmark.

I Grækenland findes der ikke byggemarkeder, som dem vi alle kender til og tager for givet i Danmark. Nej, her skal bygherren have fat i MANGE leverandører, når et projekt skal sættes i søen. Så hvordan sparer han tid - samtidig med at få kvalitetsprodukter i god forening med service. Han tager en tur til Danmark.

Hvordan valget er faldet ud til fordel for Bauhaus Odense vides ikke, men ikke desto mindre så kommer denne bygherre på flere timers besøg af og til. Her går Bent Erdmann, Bauhaus Odense rundt i butikken - gade op og gade ned - hvor samtlige produkter meget minutiøst bliver gennemgået og udvalgt. Det lige fra armaturer, håndvaske, lamper, gips plader og ja RIATHERM termotag.

Det hele bliver samlet i en container og sendt til Grækenland, og senere kan Bauhaus Odense se resultatet af dagens handel. En perle er skabt i naturskønne omgivelser til brug for turisme. Se det kan man ikke tage fra Grækenland - selv i en svær økonomisk tid.

Det er en sand fornøjelse for RIAS, at have produktet, som lever op til denne kvalitetsbevidste herre. Og her ses tydeligt, hvordan RIATHERM termotag kan anvendes til en overdækket terrasse. Denne fantastisk funktionelle overdækning giver i dagtimerne ly for solen og i aftentimerne skabes et helt unikt uderum.

RIAS har plader i henholdsvis klar, opal og bronze, der kan give det "look" og lysindfald man ønsker. RIATHERM termotag kan anvendes til meget mere - carporten, udestuen, vinterhaven og erhvervsbygningen der kræver længder over 7 m. Hertil kommer det komplette monteringssystem.

Har RIATHERM termopladen sin begrænsning? - sandsynligvis. Men her har RIAS en pallette af andre produkter, som vil kunne afdække mange andre byggeprojekter.