Om RIASTekniske dataProdukterSøg
UKSETilmeld informationsbrevSitemapInfoPrintKontakt osForside

Løsninger - Acryl

Acryl, også kendt under navnet RIACRYL eller Plexiglas, har en næsten ubegrænset vifte af anvendelsesmuligheder. Acrylens egenskaber i kombination med et væld af farver og overflader gør materialet velegnet til formål både indenfor industrien såvel som visuel kommunikation.



Lamper i acryl med i "Vild med Dans"

På tv2 vil man kunne se 3 af Jesper Sand’s lamper i Vild med Dans. Lampen ”Mellow” blev udstillet i Milano i april og efterfølgende på møbelmessen i København, hvor tv-producenterne fik øje på den.

De 3 håndbyggede prototyper i Vild med Dans er lavet af opal Riacryl og rustfrit stål, og er udstyret med hele 400 lysdioder.
 
Lampen vakte stor interesse i Milano, og der forhandles med såvel italienske som danske lysfirmaer om produktion


 

Lampe Vild med Dans


Trendy Acrylbar i Carlsbergs showroom

Et af kælderlokalerne i Carlsbergs gamle bryggeribygninger i Valby anvendes idag som et spændende og anderledes showroom, hvor acryl er et af de bærende materialer i indretningen.

I forbindelse med indretning af lokalerne har man fået designet en helt unik bar, hvor lyset - i samspil med acryl - har en afgørende betydning. Baren er udført i 10 mm tykke plader der er formbøjet med varme hos RIPRO. Bag barens acrylfront er der indlagt LED lys så man kan skabe et hvilket som helst farveunivers i loungen.


 

Carlsberg


Klassiske ikoner til Fritz Hansen

RIPRO har laserskåret og leveret rumdelere til 150 shop-in-shops til Fritz Hansen som står bag møbelikoner som Svanen, Myren og Ægget. Rumdelerne er sat sammen af ni elementer, som hver repræsentere en af firmaets kendte stole. Hvert enkelt stols silhuet er skåret ud med laserskærer i en eksklusiv mørk og svagt gennemsigtig acrylfirkant.

De ni kvardrater skal sættes sammen, så de på møbeludstillinger verden over kan indramme de arealer, hvor møbelklassikerne er placeret.

Fritz Hansen


Støjafskærmning

RIAS har stor erfaring med materialer, der er velegnede til støjafskærmning og har rundt i hele Danmark leveret plader i enten RIACRYL (PMMA) eller polycarbonat (PC).

Pladerne kan leveres i et utal af forskellige trykmønstre, således at refleksion og genskin minimeres samtidig med at støjafskærmningen indgår som et naturligt element i bybilledet.

 

Støjafskærmning

I 2004 blev der ved Lyngbyvejen benyttet en floatgrøn, 15mm RIACRYL støjskærm med silketryk.


Nordsømuseet - en kompleks løsning

Da Nordsømuseet i Hirtshals brændte i 2003 måtte bl.a. det store Oceanarium's ruder genetableres. RIAS var involveret i det store projekt.

Tre af de i alt elleve acrylruder i Oceanariet var så ødelagte, at de måtte udskiftes. Resten blev rengjort og renoveret.

Det store format på én af ruderne på 4,8 x 6,1 m og 270 mm i tykkelse var specielt udfordrende. Otte af de eksisterende ruder kunne genbruges, i det tilfælde var RIAS involveret i rengøringen og poleringen af acrylen.

Støbt acryl er det oplagte materiale til så store formater, især til akvarieruder, fordi presset fra vandet er enormt. Acrylens fordele er bl.a., at den er klar som glas, vejer meget lidt i så store mål, er let at rengøre og vedligeholde og har en meget stor brudsikkerhed, hvilket branden i Hirtshals også beviste: Det var netop bare tre af de elleve ruder, som var så ødelagte at de måtte udskiftes, hvilket er imponerende, når man tænker på, hvor høje temperaturer de har været udsat for.

 

nordsømuseet


Kunstnerisk udsmykning i acryl til gangareal på Syddansk Universitet, Odense.
Udført af kunstneren Henrik Jørgensen, fremstillet af Brønnum Plast, Rødovre.

 

acryl


Gigantium, Ålborg

Blandt Danmarks største projektionsskærme findes løsningen i Gigantium i Ålborg.

Begge skærme er af en størrelse på 4 x 3 m, sat sammen af to plader på 2 x 3 m. Materialet er en extruderet acrylplade, en Plexiglas XT RP, grå i 3 mm tykkelse.

Bag hver skærm findes 4 projektorer som sender billedet op.


Gigantium - bagprojektionsskærme




RIAS A/S | Industrivej 11 | 4000 Roskilde | Tlf.: 46770000 | Fax: 46770010 | info@rias.dk | CVR: 44065118