Om RIASTekniske dataProdukterSøg
UKSETilmeld informationsbrevSitemapInfoPrintKontakt osForside

Bølgeplader

Sunlux Sinus 76/18

Sunlux Sinus 76/18 er en bølgeplade i sort gennemfarvet PVC, som er velegnet til lette overdækninger som f.eks. carporte, redskabsrum, brændeskure mm.

Materialet er slagfast og har en god vejrbestandighed samt er let at montere. Der ydes 5 års reklamationsret overfor brud og 10 år på farvebestandighed (vi henviser til reklamationsbestemmelserne). Pladerne er produceret af en råvare som opfylder det såkaldte RoHS direktiv, og som ikke indeholder tungmetal-forbindelser.

 

Sunlux Sinus plade, Sort  

Monteringsvejledning

Oversiden på lægterne skal være rengjorte og derefter males hvide for at undgå opbygning af høje temperaturer. Af samme årsag skal der sørges for fri ventilation af pladernes indvendige side, hvorfor der ikke må opsættes isolering eller anden form for beklædning. Lægterne opsættes med en max afstand på 600 mm. Taghældingen skal minimum være 3 cm pr. meter.

Pladerne monteres med 1 bølges overlæg i bredden, det svarer til en dækkeevne på 836 mm. Overlæg i længderetning er min. 150 mm. Afkortning af pladerne kan ske med en fintandet sav. Sørg for god understøtning ved savning.

Pladerne fastgøres med Sinus D96 selvborende skruer i hver anden bølgebund samt i bølgetop ved alle pladeoverlæg. Der bruges ca. 14 skruer pr. m2 tag eller vægflade. Pladeudhænget skal være 50 -100 mm udover lægten.

Ved tagkonstruktioner med rygning monteres sort PVC rygning. Der anvendes PE skumtætningsklodser under rygning, som fastgøres med skruer gennem hver bølgetop. Husk forboring af rygning med 3 mm større bor end skruediameter.

Hvis pladerne betrædes, skal der udlægges dækplader. Det anbefales at pladerne ikke monteres ved temperaturer under -5 grader.

Download datablad her

Opbevaring
Pladerne bør opbevares indendørs og ikke i direkte sollys for at undgå varmeopbygning i pladerne. Ved opbevaring udendørs, afdækkes med lystæt presenning.

Rengøring
Pladerne kan rengøres med håndvarmt sæbevand og en blød klud eller svamp.

 

 

Forbehold: Da RIAS A/S ikke har kontrol over andres anvendelse af materialet, kan der ikke gives garanti for, at der opnås samme resultater, som omtalt her. Enhver bør derfor undersøge, om materialet er velegnet til det ønskede formål. RIAS A/S eller deres distributør kan ikke holdes ansvarlig for fejl, som opstår ved ukorrekt montering eller behandling af materialet.
Da det er RIAS A/S´politik at opretholde en kontinuerlig produktudvikling, tilrådes det at kontrollere, at de seneste produktinformationer er modtaget.

 



RIAS A/S | Industrivej 11 | 4000 Roskilde | Tlf.: 46770000 | Fax: 46770010 | info@rias.dk | CVR: 44065118