Masser af nyt på RIAS’ stand på Byggeri 2010
RIAS A/S benyttede lejligheden til at introducere en række spændende nyheder på Byggeri 2010 og som de tidligere år blev der også budt på en let anretning og en lille forfriskning til vores kunder.
På RIAS’ stand A-646 kunne man bl.a. se eksempler på den nye thermotagplade RIATHERM® Heatstop, ligesom vi præsenterede vores nye sorte bølgeplade SUNLUX® Sinus samt den ideelle løsning til boligejere med tilstoppede tagrender: RIANET Tagrendenet.
SUNLUX® Sinus- pladen til de lette tage
RIAS er blevet distributør af tagpladen SUNLUX® Sinus, der er en sort gennemfarvet PVC plade. De bølgeprofilerede Sinus tagplader er en prisrigtig kvalitetsløsning til lette overdækninger som f.eks. carporte, redskabsrum, brændeskure mm
Gode produktegenskaber
SUNLUX® Sinus leveres i farven sort og indfarvningen er gennemtestet således at farven holder år efter år og ikke bleges ved sollys. Materialet er slagfast og har en god vejrbestandighed samt er let at montere. Der ydes 5 års reklamationsret overfor brud og 10 år på farvebestandighed.
Nyhed - RIANET holder tagrenderne rene
RIAS har i efteråret udvidet deres store tagrendesortiment med en spændende nyhed - RIANET. RIANET sættes fast på tagrenden og sørger dermed for at holde den fri for visne blade og andet nedfald, som ellers kan resultere i tilstoppede tagrender. Med RIANET og et par simple klik, holdes tagrenderne rene året rundt.
RIANET kommer komplet med 6 m net og 12 stk fastgøringsclips, der kan bruges til de fleste tagrender med en max bredde på 15 cm. Det monteres let med de medfølgende clips eller bukkes blot ned i tagrenden.
RIATHERM HEATSTOP® – den næste generation af thermotag
Med introduktionen af RIATHERM® Heatstop kan RIAS tilbyde den ideelle tagplade til udestuen eller vinterhaven.
På varme dage lader Heatstop-pladerne lyset slippe ind men reducerer varmen betydeligt. På kolde vinterdage bliver varmen holdt inde grundet isoleringseffekten i pladerne og tillader samtidig lyset at trænge ind.
Mærk forskellen
Til sammenligning med traditionelle opale plader lader RIATHERM® Heatstop mindre varme trænge igennem på de varme sommerdage. Test har vist, at Heatstop-plader har en varmedæmpende effekt på op til 13ºC i forhold til standard opale plader. Det er et unikt resultat, der garanterer en behagelig indetemperatur uanset vejret eller årstiden.
Spar på varmeregningen
RIATHERM® Heatstop har en ekstremt høj isoleringsevne grundet dens innovative M-struktur. Med Heatstop M-struktur er du garanteret energibesparelser på mere end 20% i forhold til traditionelle thermotagplader.
Helt konkret betyder det, at ved en reduktion i U-værdien på kun 0,1 W/m2 ºK får du en besparelse på 1 liter fyringsolie pr. m2 tag om året eller 1,5 m3 naturgas pr. m2 tag.
15 års reklamationsret
På et traditionelt thermotag af polycarbonat plader, ydes normalt max 10 års reklamationsret. Med den nye RIATHERM® Heatstop er der her tale om en forbedret styrke og kvalitet, hvilket betyder at der ydes 15 års reklamationsret på alle thermoplader i RIATHERM® Heatstop.