Cases

RIAS beskytter bagagen hos SAS

RIAS beskytter bagagen hos SAS

Et udviklingsprojekt mellem SAS og RIAS har nu ført til, at 75 af luftfartsselskabets bagagevogne i Københavns Lufthavn er blevet udstyret med sider og tag i polycarbonat. Dermed har vognene og bagagen fået en bedre beskyttelse, end de gammeldags presenninger yder.
- Presenninger har det med at gå i stykker, og det koster arbejdstid at udskifte dem. Den tid kan vi nu bruge på noget andet, siger Martin Thomsen, der er senior project manager i SAS.
Faktisk er det lykkedes at frigøre to medarbejdere, der var fuldtidsbeskæftiget med reparationsarbejde, og som nu kan tage sig af andre opgaver.
Martin Thomsen ser store perspektiver i løsningen, fordi de såkaldte BBB-vogne, som er blevet forsynet med tag og sider i polycarbonat, samtidig er meget gavnlige for arbejdsmiljøet. Vognene kan rumme 30 stykker bagage og indgår i en fuldautomatisk lastning og losning. Den automatiserede bagagehåndtering indebærer ikke den samme store belastning for bagagearbejderne, som den traditionelle arbejdsrutine indebærer. Og med skallen af polycarbonat er materiellet og dermed bagagen nu også langt bedre beskyttet.
Mogens Roed-Sørensen, der er produktspecialist i RIAS’ forarbejdningsafdeling RIPRO, forventer, at løsningen fra Københavns Lufthavn breder sig til andre lufthavne:
- Polycarbonat er et meget hårdt og bestandigt materiale, og det er derfor som skabt til arbejdspladser, hvor materiellet udsættes for store belastninger.
Foreløbigt er 75 bagagevogne forsynet med sider og tag af polycarbonat fra RIAS

RIAS A/S  |  Industrivej 11  |  4000 Roskilde  |  Tlf.: 46770000  |  info@rias.dk  |  CVR: 44065118

Kontakt

Kundeservice

Vores kundeservice sidder klar ved telefonerne for at tage imod dit opkald.

Telefontid

  • Mandag-torsdagkl. 07.30 - 16.00
  • Fredagkl. 07.30 - 15.30