Nyheder

RIAS passer på Dronningens kunst

RIAS passer på Dronningens kunst

RIAS i Roskilde er en diskret medudstiller ved Dronning Margrethes til dato største udstilling, Farvens Sjæl, på ARKEN i Ishøj.

Kunstmuseet valgte nemlig RIAS som leverandør af de montrer og plader, som beskytter Majestætens værker.

- Montrerne skal være smukke at se på, men samtidig skal de fremstå usynlige og diskrete, så det er kunstværkerne, der er i fokus. Derfor var det oplagte materialevalg glasklare acrylplader, siger afdelingschef Jan Bengtsson, RIAS.

Selve udformningen af montrerne var en stor håndværksmæssig udfordring. Det gjaldt især en tre meter lang montre, hvor pladerne blev bukket i hånden for at give det ønskede resultat.

Yderligere er der udformet en mindre montre indeholdende to bakker, der står på små holdere.
Opgaven er blevet løst i tæt samarbejde mellem ARKEN og RIAS. Museumsinspektør på ARKEN Andrea Rygg Karberg har været glad for samarbejdet:

- Vi har haft et rigtig godt samarbejde med RIAS. Deres ekspertise og gode rådgivning har ført til et bedre produkt. Montrerne er nødvendige for at beskytte de sarte dekorerede genstande, og de rundede kanter giver en optimal gennemsigtighed fra alle vinkler og en fornem æstetik i samspillet med kunsten.

RIAS A/S  |  Industrivej 11  |  4000 Roskilde  |  Tlf.: 46770000  |  info@rias.dk  |  CVR: 44065118

Kontakt

Kundeservice

Vores kundeservice sidder klar ved telefonerne for at tage imod dit opkald.

Telefontid

  • Mandag-torsdagkl. 07.30 - 16.00
  • Fredagkl. 07.30 - 15.30