Ved rigtig mange boligområder indgår der en form for tilbygning. Det være sig carport, skur, overdækket terrasse, udestue eller vinterhave. Tagløsningen på disse tilbygninger kan med fordel være et termotag.
Herunder kan du lade dig inspirere til dit byggeri.
Fordele ved termotag
Stort bæredygtigt projekt med RIAS-produkter
Sønder Otting Skolen er nyopført i 2020. Projektet består af en 6.000 m2 skole samt en hel del byggeri i og omkring skolens udearealer. Her er der anvendt 1.000 m2 termotag ved flere pergolaer, et væksthus, et depotrum til sportslige aktiviteter samt en bygning i terrænet.
Gå i med naturen
Med termoplader på 15 meters længde har RIAS bidraget til at skabe et unikt naturrum på den vestsjællandske halvø Røsnæs.
En kreds af lokale ildsjæle, med økonomisk hjælp fra fonde og fra Kalundborg Kommune, har skabt en række af opholds- og formidlingssteder på den smukke halvø mellem Kalundborg Fjord og Sejerøbugten. Projektet hedder ”Røsnæs Rundt”.
Naturrummet, som velkomstcentret er døbt, er indgangsporten til det enestående landskab og formidler ligesom de øvrige landmarks de mange muligheder for natur- og kulturoplevelser. I alt 13 landmarks skal give den besøgede ekstra gode forudsætninger for at opleve områdets landskabelige, kulturelle, historiske, geologiske, biologiske og rekreative værdier og på den måde øge lokalbefolkningens og turisters kendskab til området.
Transparent bygning Spektrum Arkitekter har designet projektet, og for arkitekt Joan Raun og hendes kolleger har målet været at skabe et velkomstcenter, der ikke overdøver naturen.
"Vi ønskede derimod at levere optikken, som man kan se omgivelserne igennem, og derfor var termotaget det helt rigtige. Som et alternativ var der forslag om et grønt tag af græs for at understrege sammenhængen med naturen, men vi nåede frem til, at vi med termotaget kunne skabe en let konstruktion, der bidrager til den transparens, som vi har ønsket at give bygningen. Samtidig har det været vigtigt, at gæsterne inde i bygningen har en fornemmelse af himlen over dem. Det ville et græstag have udelukket.
Termotaget filtrerer sollyset og giver en fornemmelse af en halvskyet himmel. Samtidig er der den praktiske fordel, at blade, græs eller andet plantemateriale, der måtte samle sig på taget, ikke kan ses indefra. Bygningens lette præg og kontakten mellem ude og inde bliver understreget af de store vinduespartier, som også kan skydes til side i godt vejr."
Arkitekterne besluttede sig for at anvende et 16 mm tykt RIATHERM termotag.
Termotag forlænger udelivet for børn
Børnehaven gør brug af termotag flere steder. Både som tag på en af bygningerne, men også som overdækning af et stort udeareal, så der altid er mulighed for leg og udfoldelser i det fri.