PUR

Polyurethan

PUR er en elastomer med god fleksibilitet over et bredt temperaturområde. Det er stødabsorberende, tåler høje belastninger og har meget stor slidstyrke. Sammenlignet med termoplast har PUR en væsentligt højere friktionskoefficient og kan leveres i et bredt område af shore A og D hårdheder.

Anvendelse
Anvendelse

PUR tages ofte i anvendelse til krævende opgaver, som højt belastede maskinkomponenter. Det kan være til ruller, tandhjul, fjedreelementer, bøsninger, slidskinner, valsebelægninger eller til pakninger og koblingsdele. Andre klassiske applikationer for PUR er som slidplader til belægning i siloer, som slidsker inden til transport- og staldanlæg eller som skrabere og sneplovskær.

Mekaniske egenskaber
Mekaniske egenskaber

PUR udmærker sig ved sin meget store slidstyrke samt store trækstyrke og brudforlængelse. Materialet har en stor fleksibilitet over et bredt temperaturområde.

Temperatur
Temperatur

Som standard er anvendelsestemperaturen fra -50 op til +120 grader. men egenskaberne afhænger af den kemiske sammensætning af anvendte råvarer.

Varianter
Varianter

Som standard kan vi leverer støbte plader, i standardkvalitet med hårdhed Shore 90 A. På forespørgsel kan PUR fås i flere hårdheder, som rundstænger eller opskummede blokke. PUR findes også i typer, der er Ozon- og UV bestandige.

Kemikalieresistens
Kemikalieresistens

PUR er ikke bestandigt over for, og angribes af, koncentrerede syrer og baser samt aromatiske opløsningsmidler, men kan fås i typer, der er bestandig overfor olie, fedt og benzin. PUR har som standard en dårlig hydrolysebestandighed, men hydrolyse-bestandige typer eksisterer også.

Bearbejdning
Bearbejdning

Bearbejdning af PUR er mulig og materialet kan både saves fræses og bores.

Food
Food

Nogle typer er egnet til kontakt med fødevarer.

OBS
OBS

Egenskaberne for PUR afhænger meget af den kemiske sammensætning og af de anvendte råvarer.

PUR - Lagersortiment

Her kan du vælge at se hele vores PUR lagersortiment