Vidensunivers

Eksport af termotag til Grækenland

heroicons/solid/chevron-left Alle indlæg
  • 19. jun. 2025
Termotag i polycarbonat til luksusvilla i Grækenland

Termotag til luksusvilla i Grækenland

I Grækenland står bygherrer ofte over for en udfordring, der adskiller sig markant fra den, vi kender i Danmark. Byggemarkeder er nemlig ikke så almindelige som i de skandinaviske lande. Når et projekt skal sættes i gang, kræver det derfor en omstændelig proces med at kontakte adskillige leverandører for at skaffe alle de nødvendige materialer. Så hvordan sparer man tid og sikrer sig samtidig produkter af god kvalitet? Man tager en tur til Danmark.

Fra Bauhaus til Grækenland

I en tid, hvor byggeprojekter i stigende grad kræver både pålidelighed og fleksibilitet, kan valget af leverandør gøre en afgørende forskel. I dette tilfælde blev valget rettet mod Bauhaus Odense. Hvordan valget helt præcis faldt på Bauhaus Odense vides ikke, men ikke desto mindre så lægger bygherren fra Grækenland regelmæssigt vejen forbi butikken. Her udfører Bent Erdmann fra Bauhaus Odense en omhyggelig gennemgang af alle produkter, fra den ene ende af butikken til den anden, for at sikre, at kun de bedste materialer vælges. Produkterne blev dernæst pakket omhyggeligt i en container og sendt afsted. Efter ankomsten kunne Bauhaus Odense høste frugten af dagens handel, mens en perle af et byggeri blev formet i de naturskønne græske omgivelser, klar til at imødekomme turister.

Funktionelle uderum

Det demonstreres tydeligt, hvordan RIATHERM termotag kan bruges til at skabe en overdækket terrasse, der giver skygge i løbet af dagen og omdanner området til et unikt uderum om aftenen. Det er en ære, at kunne levere produkter der lever op til kravene fra sådan en kvalitetsbevidst kunde. RIAS tilbyder termoplader i klar, opal og bronze, som giver mulighed for at skabe dét udseende og lysindfald, du drømmer om. RIATHERM termotaget er alsidigt og kan anvendes til alt fra carporte og udestuer til større erhvervsbygninger, der kræver store længder på over 7 meter.

Relaterede produkter