Vidensunivers

Roskilde Festival klædt i plast

heroicons/solid/chevron-left Alle indlæg
  • 24. jun. 2025
Plast anvendt på kreative måder

Plastmaterialer som kreativ drivkraft

Gennem årene har Roskilde Festival taget plastmaterialer til sig på utallige kreative måder. Materialer som akryl, termoplader og trapezplader har i mange år været en integreret del af atmosfæren, som giver festivalarrangører og kunstnere mulighed for at tænke stort og eksperimentere med farver, former og lys.

Plast med wow-effekt

Plast er ofte blevet brugt til festivalens indgangspartier og scenografi, hvor portaler og indgange er blevet opført med farvet plast, LED-lys og gennemsigtige materialer. Det gør det hele meget mere festligt, når man bliver mødt af en indgang fyldt med spotlight – pyntet godt op med diskokugler og bogstaver i PLEXIGLAS®.

På festivalpladsen har der også været podier beklædt med RIATHERM termoplader, scener bygget op med termoplader og trapezplader, samt busskure dekoreret med spejl akryl. Disse løsninger er blot nogle få eksempler på, hvordan Roskilde Festival år efter år bruger plast til skabe en særlig stemning.

Scenebygning

Apollo klædt i polycarbonat

Apollo-scenen har i flere år været iklædt polycarbonat i form af 10 mm tykke termoplader. Polycarbonat transmitterer lys på den helt rigtige måde, og sørgede for at festivalgæsterne fik et fedt lysshow. Helt præcist blev der monteret 4.000 m2 polycarbonatplader, som gav publikum en 360 graders oplevelse - en eksplosion af lys og lyd.

Scenebygning

Fede lyseffekter med trapezplader

En anden scene blev skabt af to gæve og entusiastiske gutter, Martin Stenmann og Casper Damkier, der sammen med deres team fik Roskilde Festivals Countdown-scene sat op i flere år. Her gav RIAS’ trapezplader scenen det helt rigtige look på fronten, som skabte fede lyseffekter under koncerterne.

Plast & kunst

Når plast bruges i kunstværker og installationer, er det ofte på grund af materialets alsidighed. Det er let at bearbejde, tilpasse og håndtere – og så findes det i et væld af typer, farver og strukturer. I installationskunst bruges plast ikke kun som materiale, men som stemningsskaber, der samler mennesker omkring en fælles oplevelse.

Liquid Lounge

En sanselig oplevelse

RIAS har leveret transparente akrylplader til kunstinstallationen Liquid Lounge under Roskilde Festival. Her kunne festivalgæsterne læne sig tilbage i sidde- og liggemøbler og lade blikket glide op mod et loft af farverige kemiske væsker, der konstant bevægede sig gennem akrylen. De levende mønstre og former, var skabt til at vække fantasien og inspirere til ro, refleksion og visuel fordybelse. Installationen var skabt i samarbejde mellem Kunstpiloterne, Kasper Berthelsen og Martin Aggerbeck fra soapbubbles.dk samt DTU.

Magisk lys med akryl

Når sanserne vækkes af farver og glød

Kombinationen af LED-lys og akryl skaber stemningsfulde sanseindtryk, der beroliger, fascinerer og inspirerer. Akrylens klare eller farvede overflade forstærker lysets farver og gør det muligt at skabe rolige, dynamiske eller pulserende effekter, alt efter hvilken stemning man ønsker at fremkalde. Akryl er desuden et alsidigt materiale, der kan formes, skæres og graveres, hvilket åbner op for mange kreative løsninger i kombination med LED.

Relaterede produkter

Genbrug af materialer

Hvad gør man med termopladerne, når de ikke længere skal bruges til Apollo-scenen? De fejler jo ingenting, og kan holde i mange år endnu… Pladerne bliver selvfølgelig genbrugt backstage. Der blev blandt andet skabt et listigt barmiljø ud af pladerne – her ses baren som i den grad er slagfast og kan tåle rigelige mængder af fugt. Mens der blev bygget overdækninger, som skabte læ for den bagende sol i løbet af dagen og som senere på aftenen kunne holde aftenduggen væk. Til Backstage Village, området for professionelle og medierne, blev der bygget med trapez- og termoplader.

Materialerne blev valgt på grund af deres imponerende styrke, fleksibilitet og ikke mindst lethed, hvilket gjorde samlingen let som en leg. I sidste ende er brugen af trapez- og termoplader ikke blot et smart valg, men også et skridt i retningen mod en mere ansvarlig konstruktion. Specielt i forbindelse med midlertidige byggerier, hvor der er en stor fordel i at gå efter materialer, der kan genbruges og genanvendes, og dermed sætte en positiv standard for fremtidige begivenheder.

Relaterede produkter