Vidensunivers

Fejlfri panelløsning til industrien

heroicons/solid/chevron-left Alle indlæg
  • 23. jun. 2025
Laserskæring og bearbejdning af plastplader til Seritronic A/S

Fejlfri produktion med laserskæring

Savspåner og støv er småting for mange, men for en virksomhed som Seritronic A/S, der er specialiseret i elektroniske betjeningspaneler til krævende maskiner og alarmsystemer, betyder det alt. Med stigende kvalitetskrav og hård global konkurrence, har ved Seritronic at fejlfri leverancer og præcision er altafgørende.

Laserskæring styrker kvalitet og konkurrenceevne

Seritronic A/S producerer specifikke kundeemner, der kan variere i ordrestørrelse fra 1 stk. op til 100.000 emner. Løsningerne udvikles både til det danske og det internationale marked, og de er i hård konkurrence med udenlandske spillere. Derfor er det afgørende, at produkterne fra Danmark bliver leveret uden nogen former for fejl til de stadigt mere krævende kunder.

Nye procesmetoder giver bedre bundlinje

Efter at have benyttet traditionel skæring og fræsning, ønskede Seritronic højere kvalitet og færre fejl. Virksomheden indledte et samarbejde med RIPRO, RIAS’ bearbejdningsafdeling, for at optimere processerne. Anbefalingen var at skifte til laserskæring – en lidt dyrere metode isoleret set, men langt mere præcis og omkostningseffektiv i det store billede.

RIPRO leverer nu de laserskårede og bearbejdede PLEXIGLAS® plader til Seritronic, der viderebearbejder emnerne, så de passer til det tastatur, som kunden har bestilt. Inden varen lander hos kunden, kvalitetssikrer Seritronic produktet. Kvalitetskontrollen viser i dag markant færre fejl, ingen støv eller savspåner, og færre ridser på overfladen. Samtidig er arbejdstiden reduceret og antallet af kasserede emner er faldet.

Samarbejde med værdi
Halvdelen af vores produktion bliver produceret til eksportmarkedet, der efterspørger præcision og dansk kvalitet. Her har RIPRO været med til at finde innovative løsninger, der har hjulpet os til at opnå et bedre slutprodukt. Som underleverandør til os, er RIAS A/S med til at løfte dette konkurrenceparameter. Det er vigtigt, når vi skal udvælge samarbejdspartnere, der helst skal være mere end bare leverandører til os.
Anja Trier Klit I Seritronic A/S

Relaterede produkter