Fra grundlæggelse til vækst
Rejsen begyndte i 1959 på Industrivej i Roskilde, hvor RIAS A/S blev grundlagt.
I februar 1959 startede K. E. Jacobsen og U. V. Petersen egen virksomhed. Selskabet fik navnet RIAS ’Roskilde Industri Aktieselskab’. Få måneder senere blev en ca. 280 m2 nybygget fabrik taget i brug, og en produktion af støbte akrylplader blev påbegyndt på basis af importerede råvarer. Siden da har RIAS udviklet sig til i dag at være en af Nordens største udbydere af plasthalvfabrikata.


1960'erne
RIAS får større markedsandele i Danmark
Efter blot få år begynder RIAS distribution af plasthalvfabrikata. Det første store skridt, som siden skal vise sig at blive altafgørende for RIAS’ nyskabte fremtid. Fra 1963 begyndte RIAS at supplere egenproduktionen af akryl med distribution af plasthalvfabrikata, herunder plader, stænger, rør og folier. Som et naturligt led i strategien om at kunne tilbyde kunden netop dét plastmateriale, der var bedst egnet til den givne opgave, indgik RIAS et samarbejde med førende nationale og internationale producenter af plasthalvfabrikata. Derved kunne RIAS tilgodese behovet for alternative plastprodukter og få en øget andel af det stigende marked.


1970'erne
Nye selskaber etableres
RIAS etablerer egne datterselskaber i Sverige og Norge. Disse initiativer markerede en udvidelse af RIAS' tilstedeværelse og aktiviteter, hvilket bidrog til styrkelsen af virksomhedens position på det skandinaviske marked.


1980'erne
Børsdebut og salg af akrylpladeproduktion
1980’erne var betydningsfulde år for RIAS. Som et første skridt i et generationsskifte blev selskabet introduceret på Københavns Fondsbørs i 1985. Andet skridt blev familien K. E. Jacobsens salg i 1987 af aktiemajoriteten til den finske Amerkoncern. Mens 1988 var året, hvor akrylpladeproduktionen blev frasolgt til Repsol Quimica S.A.


1990'erne
Aktieskifte og overtagelse af plastaktiviteter
I slutningen af 1980’erne sætter Amer Group Ltd. sin aktiepost i RIAS til salg. Salget skete med virkning fra den 28. februar 1990 og køberen blev Thyssen Handelsunion AG, Tyskland. Thyssen Handelsunion AGs datterselskab Thyssen Schulte GmbH overtager i 1996 de af Thyssen Handelsunion AG ejede aktier i RIAS. Det sker som led i en omstrukturering. RIAS overtager i 1997 plastaktiviteterne fra Tibnor Danmark A/S og Akni Plast ApS i 1999. Med overtagelsen af Akni Plast ApS er RIAS i stand til at kunne tilbyde sine kunder en lettere, håndværksmæssig bearbejdning af plasthalvfabrikata.


2000'erne
Strategiske fusioner og udvidelse af lagerfaciliteter
Thyssen Schulte GmbH overdrager i 2001 sine aktier i RIAS til Thyssen Röhm Kunststoffe GmbH, som herefter er RIAS A/S´ nye moderselskab. RIAS overtager i 2002 aktiviteter indenfor handel og distribution af plast og tilbehør til trælast- og tømmerhandler samt byggemarkeder. I 2006 indvies en 2.400 m2 stor lagerhal, som samler alle aktiviteter på Industrivej i Roskilde. Blot få år efter overtager RIAS samtlige aktier i Nordisk Plast A/S. Det sker i 2008, mens RIAS i 2010 fusionerer med datterselskabet Nordisk Plast.


2020'erne
Fokus på genanvendelse og energieffektivitet
I 2020 opgraderer RIAS igen sine produktionsfaciliteter. Det sker i form af en stor renovering og genopbygning af en helt ny og energioptimeret produktionshal. Der sættes i disse år større fokus på den grønne omstilling. Initiativer som bl.a. Green Concept (RIAS’ plast genindsamlingsordning) igangsættes, og der investeres massivt i grøn energi fra solceller. Det sker i 2021, hvor det første solcelleanlæg installeres, og igen i 2023, hvor den anden store installation færdiggøres.