Ledig stilling hos RIAS produktion

RIAS A/S er en succesfuld børsnoteret virksomhed, der igennem sit tilhørsforhold til den store thyssenkrupp koncern har en førende position inden for salg, forarbejdning og distribution af forskellige former for plast og aluminium i Skandinavien.

Industritekniker/Operatør

PDF - klar til print

Til RIAS’ afdeling for CNC plastbearbejdning, RIPRO (RIAS Produktion) søger vi en dygtig industritekniker / operatør.
RIAS bearbejder plast på alle tænkelige måder og til alle tænkelige formål, helt tilpasset den enkelte opgave og materialet. Vi samarbejder med alle brancher, så vi har bred erfaring med at realisere tanker og idéer, i alle størrelsesforhold. Vi udarbejder både prototyper til massefremstilling og enkeltstående projektopgaver.
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Programmering til fræser
Maskinoperatør på 3-5 akset fræsemaskiner
Produktion af små og store serier
 
Vi lægger vægt på:
 •   at du er selvstændig og kan arbejde i teams
 •   at du er stabil og indstillet på at yde en ekstra indsats, når det presser på
 •   at du er et udpræget ordensmenneske
 •   at du behersker dansk på rimeligt niveau
 •   at du kan læse og forstå tekniske tegninger og instruktioner
 •   at du selvstændigt kan opstille, indkøre og betjene CNC fræsere
 
Det vil yderligere være et plus hvis:
 •   du har kendskab til CAD/CAM (Mastercam)
 •   du har truckcertifikat
 
Vi forestiller os, at du har en baggrund som industritekniker, maskinarbejder, værktøjsmager eller finmekaniker. Det er dog ikke en absolut betingelse. Hvis du er selvlært med en sund håndværksmæssig indstilling, kan også give mulighed for at komme i betragtning.
 
Vi kan tilbyde:
Et spændende og afvekslende job blandt gode kollegaer, i en solid, ekspanderende og fremadrettet virksomhed.
 •   Løn efter kvalifikationer
 •   Gode arbejdsforhold, hvor et åbent og godt arbejdsmiljø sættes i højsædet
 •   Pensionsordning og sundhedsforsikring
 •   Personaleforening og kunstforening
 
Vi er ca. 105 ansatte hos RIAS A/S, hvor vi i RIPRO er ca. 20 medarbejdere.
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionsleder CNC Jacob Hallgren på tlf.: 46770107
 
Du bedes venligst sende din ansøgning til vores HR-afdeling på email: hr@rias.dk
 
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, gøres opmærksom på, at der afholdes samtaler løbende.
 

RIAS A/S  |  Industrivej 11  |  4000 Roskilde  |  Tlf.: 46770000  |  info@rias.dk  |  CVR: 44065118

Kontakt

Kundeservice

Vores kundeservice sidder klar ved telefonerne for at tage imod dit opkald.

Telefontid

  • Mandag-torsdagkl. 07.30 - 16.00
  • Fredagkl. 07.30 - 15.30